Hørning By

Forhistorisk aktivitet i Moeskær

Af Harry Røjkjær Rasmussen

 

Jeg kom til egnen i 1957 ved købet af Moeskærgården og ved siden af det at drive landbrug, har jeg altid været historie- og arkæologi interesseret. Efterhånden som årene gik, blev jeg mere og mere opmærksom på den forhistoriske aktivitet, der havde foregået på dele af gårdens areal.

 

Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune, har bedt mig om at skrive lidt om de undersøgelser og fund, som Kulturhistorisk Museum (KHM) i Randers har gjort.

​

Jeg kontaktede først museet i 1983, da vi under en dræning af en eng var stødt på et ornamenteret lerkar. Efter en besigtigelse af museumsinspektør Niels Sterum blev et felt på 3 x 2 meter udgravet, og man fandt resten af lerkarret. Under udgravningen fandt man desuden nogle træpæle med noget træfletning, som formodentlige er en primitiv brønd, som dateres til ca. 400-500 år efter Kristus.

 

I foråret 1986 blev 3 objekter, der var fremkommet ved pløjning undersøgt:

 

1. En kogestensgruppe ca. 1,3 x 1,0 m  ca. 0,15 m dyb -bestående af sort trækulsholdigt sand med hånd og hovedstore ildskørnede sten.

2. En slaggegrube uregelmæssig rund i overfladen ca. 0,75 x 0,60 m ca. 0,3 m dyb - slaggeblokken gik i 3 stykker ved optagningen - fundet er uden tvivl resterne af en jernudvindingsovn.

3. En stenlægning af ildsprængte håndstore sten, laget havde et kraftigt fald fra vest mod øst. På grund af indstrømmende grundvand blev undersøgelserne opgivet.

 

Udgravningen fra 1986 dateres i øvrigt til samme periode som udgravningen i 1983.

 

I forbindelse med dybdepløjning forud for læhegnsplantning i marts 1992 blev der konstateret oppløjede træstammer i en smal dalsænkning nordvest for gården.

 

KHM's efterfølgende gravning viste i ca. 50 cm dybde en trælagt vejbane, der bestod af tætliggende, tværlagte stammer af ca. 20 cm tykkelse, fuld bredde 2,9 m og en vejlængde af ca. 40 m i retningen nord-syd.

 

Mod syd går den trælagte vejbane over i en stenlagt vej bestående af håndstore sten. Mod nord fandtes 6 parallelle nord-syd gående vejforløb med meget tydelige hjulspor. Vejforløbene er udtryk for det velkendte mønster, der ses ved ældre veje (f.eks: hærvejen), hvor vejarealet ikke er afgrænset, men blot består af en række mere eller mindre parallelle vejspor, som løber sammen ved vadesteder og lignende.

 

Vejanlægget krydser en 100 m bred øst-vest gående dalsænkning 500 m nordvest for Moeskær by. Dalsænkningen udgør den inderste, vestlige del af Kolindsund. Vejanlægget har via Moeskær haft forbindelse mod syd til Sjellebro og mod nord til Ammelhede og Langkastrup.

​

Dateringen for vejanlægget ca. 1000 – 1100 efter Kristus

​

Ca. 200 m nordvest for den træbelagte vej blev der under den føromtalte dybdepløjning fundet keramik fra Tragtbægerkulturen. Ved en senere udgravning i 1993 blev der fundet resterne af en langhøj.

 

Højen er for længst pløjet væk, så kun sporene efter den ses under den flade mark. Resterne viser sig som et U-formet grøftanlæg ca.  45 m langt og op til 18 m bredt i U-ets åbne ende, mod øst ses spor af en indgang, grøft systemet er op til 1.5 m dybt. På bunden er der spor af de stolperækker, der har afgrænset langhøjen. Der er desuden fundet flere lerkrukker og øsken flasker.

 

Langhøjen er fra bondestenalderen ca. 3500 år før Kristus. Det er en meget usædvanlig type, og der er ikke fundet andre langhøje magen til den andre steder i Danmark.

 

Et af flyvevåbnets F16 jagerfly har taget fotoet af langhøjen (Lanahøjen).

 

Vest for langhøjen er der spor fra ca. 2500 før Kristus, blandt andet keramik, flinteredskaber og kværnsten. De to mørke områder mod vest på billedet af langhøjen kan være rester af huse fra denne tid.

 

I foråret 1994 under dybdepløjning på en mark på sydsiden af den træbelagte vej og mod vest for denne vej, pløjer jeg igennem et mørkt fyldskifte, med en samling stempelornamenteret skår. Ved en undersøgelse foretaget af KHM viser det sig at være et grubehus og en stempelornamenteret lerkrukke med rund bug og svagt udfaldende rand, der kan dateres til vikingetiden.

 

I 1995 foretog KHM en undersøgelse af en mindre del af området, hvorved 8 grube huse samt spredte stolpehuller og gruber blev afdækket og undersøgt.

 

Ved samme undersøgelse blev der anlagt en NS gående og ØV gående søgegrøft. Her afdækkes en tæt koncentration af stolpehuller, hvoraf flere var tagbærende, samt en brønd med bevaret træ, som formodes at være en brøndkasse. Desuden snittedes en omtrent 20 m bred og mere end 1m tyk voldlignende koncentration af kogesten, placeret på kanten ned til et engareal.

 

I 1996 og 1997 blev denne lokalitet, der var blevet forundersøgt i 1995 total udgravet med ca. 2500 m2 pr. år. Herved fremkom der rester af 12 lang huse, hvor det største havde en længde på 34 m. Derudover 4 udhuse og 4 grube huse samt 4 brønde i forskellige opbygninger.

​

Brønd 1 var udført med rammeopbygget brøndkasse primært af rå birkestammer

 

Brønd 2 og 3 var begge stavbygget med brøndkasse af tæt stillede kløvede ege pæle / stave, der var nedrammet j undergrunden

 

Brønd 4 bestod af en stor udhulet ege stamme, hvor man i øvrigt i bunden fandt resterne af et vognhjul.

 

I 1997 dybdepløjedes ca. 10.000 m2 lige syd for den førnævnte udgravning. Herved fremkom stolpehuller fra 2 store langhuse og 34 grubehuse. KHM var med under pløjningen og fik kortlagt husene og indsamlet de fund, der var I overfladen. Det drejer sig om ten-/ vævevægte, resterne af klæberstenkar og Østersø keramik samt drejekværne, glasperler m.m.. Datering germansk jernalder / tidlig vikingetid.

 

Dertil kommer detektorfund af ca. 250 genstande, mest forskellige fibulaer /smykker m. m. fortrinsvis i bronze.

 

Datering germansk jernalder - vikingetid år: 600-1000 efter Kristus.

 

Selv med de her omtalte udgravninger / undersøgelser m.v. er det formentlig under 10 % af lokaliteten, der er blevet undersøgt.

​