Hørning By

Hørnings oprindelse

Erik Engvang

 

Der har boet mennesker omkring Hørning siden i hvert fald de sidste godt 7000 år. Der har været mange gravhøje, hvoraf mange dog efterhånden er forsvundet, og der er udgravet bopladser mv tilbage fra bondestenalderen (2-5000 år f. Kr.).

 

Der er bl.a. foretaget udgravninger følgende steder.

 

Dyrholm: Dyrholm er beliggende ved Oksenbækken på nordsiden af Allingå-dalen sydøst for Virring by. Udgravningerne her blev foretaget i 1920’erne og i 1930’erne. Bosættelsen her stammer fra stenalderen (daterer 5400 – 3950 f.kr.)

 

​

​

​

​

​

​

​​​​

Fløjstrup: I Fløjstrup Bakker på nordsiden af Allingådalen er foretaget udgravninger 2 steder tæt på hinanden. Det ene sted er fundet spor efter en bosættelse dateret 2500 – 1700 f. Kr. Det andet sted er fundet spor efter flere kogegruber, som kan dateres til tidsrummet 2500 f.kr. – 1050 e.Kr. 

​

​​​Moeskær: Vikingebopladsen, der internationalt er kendt som Stavnsager (henvisning til Forhistorisk aktivitet)

Først i 1980’erne blev Harry Rasmussen, der ejer en gård i Moeskær (ca. 2 km øst for Hørning), opmærksom på forhistorisk aktivitet på arealerne vest og nord for Moeskær. I 1983 kontaktede Harry Rasmussen Randers Kulturhistoriske Museum, som efterfølgende har lavet udgravninger over en længere periode, ligesom Nottingham Univercity har foretaget målinger, der viser spor efter en udbredt bebyggelse i området. I de seneste år er der desuden fundet væsentlige detektorfund på arealerne.

 

Udgravninger og fund har afdækket en boplads, hvor de ældste fund bl.a. er en langhøj fra bondestenalderen ca. 3500 år f. Kr. Langt de fleste fund kan dog henføres til tiden efter vores tidsregning og frem til vikingetidens slutning, og det kan konkluderes, at der her i germansk jernalder og i Vikingetiden har været en betydelig bo- og handelsplads, som sidst i perioden har udgjort et areal på ca. 150 ha.

 

Der er stor sandsynlighed for, at sagnet om Kong Amlet kan henføres netop til dette område.

 

Forklaringen på, at der netop her opstod en betydelig boplads skal formentlig forklares med placeringen. I første årtusinde i vores tidsregning var der mulighed for at sejle til området dels gennem nuværende Randers Fjord og Allingådalen og dels gennem Kolindsund ind gennem Djursland. Her lå området godt beskyttet mod fjender og med gode forbindelser til indlandet.

 

I området er der fundet langhuse, grubehuse (værkstedshuse), vejanlæg, brønde og muligvis havneanlæg (vold med varmesprængte sten og sejlrende), ligesom der er fundet rester af skibstømmer.

 

I slutningen af vikingetiden mistede bo- og handelspladsen sin betydning, idet det formodes, at tilsejlingsforholdene som følge af landhævninger blev meget besværliggjort og til sidst umulige med større skibe.

 

 

Der er ingen tvivl om, at aktiviteterne i Stavnsager har direkte tilknytning til fund af en kammergrav fra vikingetiden under Hørning Kirke.

 

Om fundene fra Stavnsager kan således konkluderes:

• Der er fundet spor af bebyggelse tilbage til 3500 år f. Kr. og ca. 2500 år f.Kr.

• Langhuse og grubehuse daterer sig til germansk jernalder og vikingetiden  

• I grubehusenes værksteder har man forarbejdet bronze og jern, spundet uld og vævet stof. Man har handlet og der har evt. været religiøse festligheder.   

• Bebyggelsen ændrer karakter i første 1/3 af 500-tallet fra landlig bebyggelse langs vådområdet til en markeds-/handelsplads med tilrejsende langvejs fra. 

• År 530 og fremefter er der fund af våben og seletøj med reference til Øst-, Syd- og Vesteuropa

• Tiden bærer præg af ledende samfundslag af regional og international karakter. Har der været tale om en ny høvdingeslægt, en gl. slægt, der ekspanderer eller udefra kommende forhold? Udviklingen passer med fund andre steder i Skandinavien. Obs! Kong Amlet i 600-tallet. 

• Areal i 500-tallet ca. 100 ha.  I år 900 menes arealet at have udgjort 150 ha.

• Få fund fra tidlig middelalder, bl.a. spidsoval seglstampe.

 

 

Sjellebro:

Tæt på landevejen ved Sjellebro, hvor landevejen fra Randers til Ebeltoft krydser Allingåen står en oprejst sten, og ved nærmere eftersyn ses et indhugget troldelignende maskebillede. Stenen er en såkaldt billedsten (maskesten) og stammer fra vikingetiden omkring år 1000. Sjellebrostenen blev fundet i 1951. Fundet af stenen var startskuddet til efterfølgende arkæologiske udgravninger i engen omkring stenen, hvorved der fandtes i hvert fald 4 meget velbevarede vejføringer fra oldtiden.

 

Oprindeligt var der kun tale om et vadested, men senere er der bygget en egentlig bro. Der er således fundet et vejforløb med 4 lag (tidsaldre), hvor det seneste lag formentlig har været en del af en bro over Allingåen.

 

Vejforløbet og overgangsstedet ved Sjellebro har helt klart haft forbindelse til bopladsen Stavnsager

​​