Hørning By

Stavnsager – Kong Amlet

Erik Engvang

 

Området der benævnes Stavnsager er beliggende nordvest for landsbyen Moeskær, hvortil der tidligere har været sejl-adgang gennem Allingådalen og Kolindsund.

 

Der er på stedet fundet spor af bebyggelser tilbage fra årene 3500 år f. Kr. og ca. 2500 år f.Kr. De største og mest markante fund er dog gjort fra tiden, der daterer sig til germansk jernalder og vikingetiden (år 0 – ca. år 1050 e.Kr.). Der er bl.a. fundet langhuse, grubehuse, brønde, vejanlæg og sejlrender mv.

 

I grubehusenes værksteder har man forarbejdet bronze og jern, spundet uld og vævet stof. Man har handlet og der har evt. været religiøse festligheder. 

 

Bebyggelsen ændrer karakter i første 1/3 af 500-tallet fra landlig bebyggelse langs vådområdet til en markeds-/handelsplads med tilrejsende langvejs fra.

 

Det vides ikke om det evt. er en ny høvdingeslægt, der får indflydelse, eller om det er en gammel slægt, der øger aktiviteten. Det kan også være udefra kommende forhold, hvilket kan passe med udviklingen andre steder i Skandinavien.

 

Fra år 530 og fremefter er der fund af våben og seletøj med reference til øst-, syd- og Vesteuropa.

Tiden bærer præg af ledende samfundslag af regional og international karakter. Meget kan således tyde på, at området har været bosted for en høvdingeslægt.

 

Dette kædet sammen med aktuelle stednavne så som Ammelhede og Krogsager og fortællingerne om Kong Amlet, der daterer sig til 600-tallet, passer godt med de fund, der er gjort i området. Der kan således være stor sandsynlighed for, at sagnet om Kong Amlet har tilknytning til Stavnsager.

 

Amlet, -Jysk konge i 600’tallet

Historien om kong Amlet er fortalt af Saxo i ”Danmarks krønike” fra omkring år 1200 og i Shakespeare’s skuespil ”Hamlet” fra omkring år 1600.

 

Saxo slutter sin fortælling således:

Sålunde omkom Amlet, som, hvis lykke havde været ham lige så huld, som, hvis naturen havde været gavmild mod ham, vilde være blevet guderne lig i strålende glans og ved sine herlige egenskaber have overgået Herkules i bedrifter. Hans grav vises i Jylland på en mark (”campus”), som bærer hans navn.

 

I en præsteberetning til Ole Worm fra 1623 lyder det:

Udi Virring sogn findes hos en by ved navn Ammelhede en grav med tvende store sten, en på hver ende, som de gamle folk kalder Kongshøjen, og det formenes at kong Amlet der skulle ligge begravet, om hvilket mere i Saxone Grammatico.

 

Ikke lang fra Kongshøjen findes et sted, der kaldes Kongslund

 

I 500-tallet udgjorde bopladsen m.v. et areal på ca. 100 ha.