
Hørning By
.
Naturen omkring os
Hals Sø
Byen Hørning ligger i et forholsvis åbent landskab, Mod nordvest ligger den nu genskabte Hals Sø (Hald Sø), hvor der er en stor fugleaktivitet. Søen er i privat eje, og der er ikke umiddelbart adgang til søen, men fugleaktiviteten kan betragtes på afstand.

Præstedal / Alling Ådal
Mod syd er der ikke langt til et dejligt naturområde Præstedalen / Allingå-dalen. Eng og mose-arealerne her har fra gammel tid hørt til landbrugsejendommene i Hørning. Fra Hørning er der ca. 2 km til Allingå.
Lige efter årtusindskiftet fremkom ideen om at reducere kvælstof (N) udvaskningen til Allingåen ved at lave et vådområde projekt for Alling Ådalen og samtidig genskabe naturværdierne i Ådalen. Efter henvendelse fra Alling Å Lodsejerlav igangsatte Århus Amt i 2002 et planlægningsarbejde med henblik på at gennemføre et vådområdeprojekt i Alling Ådal. Århus Amt måtte desværre skrinlægge planerne i sommeren 2005 på grund af manglende finansiering af projektet. I 2007 lykkedes det imidlertid Miljøministreriet at tilvejebringe det økonomiske grundlag for at realisere projektet.
Projektet har således haft 2 formål:
-
Reducere N-udvaskning
-
Genskabe naturværdier og give offentligheden bedre mulighed for at opleve naturen

Natur i Alling Ådalen


















Årslev shelter
Syd for Årslev blev der i 2014 indviet et bålhus med shelter i forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Alling Ådal. Ikke langt fra bålhuset er der lavet en ny stibro til den sydlige side af åen.
Det er blevet til et skønt sted, som alle frit kan benytte og har man ikke allerede set stedet, kan det kun opfordres til at man ligger vejen forbi en dag.
Naturstyrelsen har også lavet et skriv:
https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/vaadomraadeprojekter/alling-aa













