Hørning By

​​

Notater til fremvisning af Hørning Kirke

Erik Engvang 
--------------------------

Set udefra:

•    Oprindelige kvadrestenskirke fra ca. 1150.
•    Små romanske vinduer, -skiftet til større romanske vinduer ca reformationen
•    Kvindedøren -udsmykning
•    Soklen - udsmykning
•    Sideskibe og Tårnet: formentlig bygget inden reformationen
•    Tårnet: gotiske vinduer foroven (Den gotiske periode: 1150 -1550)
•    Spiret: formentlig oprindelig med 2 kupler, nuværende spir fra ca 1750 
•    Korbuesten – en del fundet på Gundestrupgård - kirkeværge
•    Romanske vinduer i koret med overkant – ormeslyng?

 

Tårnspiret
32 m høje lanternespir er formentlig opsat sidst i 1700-tallet

​

Kirkebogen / regnskabsoptegnelser: 
•    Udgiftspost 1750-51 til reparation af nederste kupel.
•    Aftale om reparationer på betingelser af, at Hørning Kirkes tårn bliver færdig inden 1. nov. 1779. 
•    Uret ude af funktion 1. maj – 15. nov 1779 som følge af tårnets nedbrydelse.

 

Med henvisning til ovenstående er nuværende spir formentlig opsat i 1779, og tårnet mistede ligeledes 1 af 2 kupler, som det formentlig tidligere havde været forsynet med.

 

Spiret delvist nedtaget i 1930 efter lynnedslag. Nyt blytag i 1955

​

Tårnuret 
Tårnuret er skænket af Oberst Hans Friis i 1687.
Et sejersværk (smedejern). Urværket er formentlig et af de ældste smedejernsværker her i landet, der har fungere længst.
Urværket oprindelig trukket af kampestens-lodder, -30 timers interval.

Hammeren blev oprindelig trukket af urværket. Urværket renoveret i 1960. 

 

1980: Ringningen automatiseret.
2014: el-optræk.
2019: urværket ændres til el-drift.

​

Klokker

3 Klokker i tårnet

•    Storklokken (1592)

•    Mellemklokken (1832)

•    Lille klokken (1669)

​

Indgang
Sandstensportal er fra 1726.
Urskiven er fra 1887, renoveret flere gange
Uret er et sejersværk skænket af Oberst Hans Fris i 1687

 

Inde i kirken:

Generel historie:
Kirkerummet, som det her fremstår, er fra den seneste større renovering i 1960-64.
Der har været andre større renoveringer i 1886 og i 1686-97, hvor Oberst Hans Friis’s renovering / ombygning i 1686-97 stadig ses meget tydeligt i kirkerummet.

Der er kun ganske få optegnelser om kirken før ca, 1680, men nedenstående må forventes at være gennemført inden 1686.

​

Hørning Kirke 1500 - 1686

•    Små romanske vinduer lukkes og afløses af større (der skal lys ind) 

•    Kvindedør mures til

•    Korbue nedrives 

•    Tårn og sideskibe opføres

•    Gotiske hvælvinger, som oprindelig var med kalkmalerier

•    Nyt inventar (bl.a. degnestol fra 1579 (Rds. Museum))

•    Stolestader (beg. 1600’tallet)

•    Prædikestol (1641)

•    Smediejernsdøbefond (1649)

•    Storklokken (1592)

•    Den lille klokke 1669

Renoveringen 1686-1697 (oberst Hans Friis)

•    Gravkapel m. smedejernsgitter
•    Stuk i loft
•    Herskabsstol
•    Altertavle
•    Korgitter/-dør af træ (-måske tidligere!)
•    Kirkens kalk og disk
•    Orgel indsat i kirkens søndre korsarm
•    Dåbsfad (døbefond af smedejern 1649)
•    Øverste stolerækker m. adelsvåben
•    Tårnur (sejerværket), urskive fra 1887
---------------------------
•    Opretter Den Hørningske Stiftelse i 1691

Restaurering i 1886

 

•    Kordør og korgitter (træ) blev fjernet

•    Prædikestolen blev rykket ned i skibet, hvor den placeredes i de øverste kvindestole

•    Herskabsstolen blev taget ned fra sin oprindelige plads oppe under loftet i skibets sydlige (vestlige) ende og stillet på gulvet i          tårnrummet (forkortet). Dens trappeopgang fra væbnerstolen blev tilmuret

•    Orglet i kirkens sydlige korsarm blev omplaceret

•    Glas bag gitter til kapel (er senere fjernet igen!)

•    Under gulvet blev der gravet ud til nyt varmeanlæg (tidligere rum m. kister)

•    Ny indgangsdør blev indsat i sydlig korsarm

•    Ydermurer, tårn og spir renoveres (I murværket blev fundet et stykke træ, -Hørning-planken)

​​

 

Tilhørsforhold
Kirken hørte oprindelig under Essenbæk Kloster, som efter reformationen overgik til Kongen, som omkring 1650 overdrog Essenbæk Kloster til Oberst Hans Friis, som også ejede Hevringholm, Tustrup og Clausholm. Kongen havde lånt penge af Oberst Hans Friis. Kirken hørte herefter under Tustrup indtil 1946.

​

Herremanden Oberst Hans Friis har haft meget stor betydning for Hørning Kirke, som i stor grad er påvirket af hans renovering i 1686-97. Hans præg på kirken ses tydeligt den dag i dag.
Oberst Hans Friis var en intelligent, beleven, human og religiøs/gudfrygtig herremand.

 

Oberst Hans Friis 

 

•    Født 1625, død 1697
•    Far: Chr. IV’s kansler Chr. Friis til Kragerup (en af ældste adelsslægter)
•    Universiteter, udland, krige, diplomati, 
•    Gift m Hedwig Marsvin til Clausholm i 1649
•    1657-1660 svensker-krigene (forsvar af Clausholm)
•    1678 ægtefællen Hedwig dør
•    1679 datteren Christiane Barbara Friis dør efter barsel
•    Gift m Dorothea Brockdorff

 

Datteren Christiane testamenterede 2 dage før sin død Clausholm (Ca. 32.000 rigsdaler) som sin mødrende arv til sin ægtefælle Johan Rantzau, som ikke umiddelbart gjorde krav, men rejste til udlandet. Johan Rantzau overdrog dog efter 3 år et gældsbrev med pant i Clausholm til grev Reventlow, som herefter gør krav på Clausholm, hvilket der kommer en retssag ud af.

​

Hans Friis taber 20 års retsag og må afstå Clausholm (1687) til grev Reventlow. Hans Friis bor herefter på Hevringholm og Tustrup.

Hans Friis påbegynder 1686 restaurering af sine kirker mv. Tavle i gravkapellet:

”Den store Gud over Himmel og Jord alene til allerydmyget Ære og Tak begyndte Velb. Oberst Hans Friis i 1686 d. 4. maj at bygge, renovere og staffere denne hans Sognekirke og Kirkegårdsmur med sit Begravelseskapel, Skolen, Hospitalet og Organistens Hus derved tillige med hans andre Kirker i Aarslev, Kristrup, Vivild, og Vejlby, han lod reparere – og fuldendte han samme bygninger Aar 1697 d. 2 dec.”

​

Oberst Hans Friis påbegynder en renovering af Hørning Kirke i 1686.

(Oberst Hans Friis født 5. jan. 1625 og døde 14. dec. 1697)

​

Gravkapel
Statue af Hans Friis Billedhugger Th. Quellenius, belgier
Buste af 1. kone Hedvig Marsvin til Clausholm
Buste af 2. kone Dorothea Broctorph
Buste af datter Christiane Barbara Friis (Øverst)
Våbenskjolde (aner)

Kister (renoveret 2014)

1.    Johannes (Hans) Friis født 1625, død 1697
2.    Fru Hedvig Marsvin til Clausholm f. 1617, d. 1678 (ægtefælle)
3.    Fru Dorothea Broctorph til Rictorph f. 1644, d. 1693(ægtefælle)
4.    Fru Christiane Barbera Friis til Clausholm f.1652, d. 1679 (datter)
5.    Jomfru Mette Margrete Friis f. 1651, d. s.å. (datter)
6.    Karen Urne f. 1633, d. 1690 (husjomfru)
7.    Gregers Friis, Tustrup f. 1659, d 1711 (brodersøn)
8.    Generalløjtnant Chr. Rantzau-Friis f. 1784, d. 1831 (søn af broderdatter)

 

 

Loftshvælvninger med stuk
De gotiske hvælvinger er formentlig fra før 1500 års tallet. De var oprindelig med kalkmalerier. Under renoveringen i 1686-96 udførte TH. Quellenius det nuværende stukarbejde. Bemærk spec. sideskib m orgel.

​

Herskabsstol, rejsealter, stolerækker med våbenskjold 
•    Væbnerstolen og gitterlåge.
•    Herskabsstol forkortet. Nu med præstetavle.
•    Stolerækker med våbenskjold og de 4 evangelister
•    Rejsealter (Hans Friis havde det med i krigen og holdt gudstjeneste for sin soldater)

​

Smedejernsgitter
Tidligere glasplade, -nu igen fjernet pga fugt/indeklima

​

Døbefond, 
Anskaffet i 1649 for kirkens midler. 
Tidl. Granitdøbefond (romansk) fundet i haven som fuglebad, men står i Sømandskirken i Kbh.

​

Alter
Alteret er skænket af Oberst Hans Friis i forbindelse med restaureringen i 1686-97. (våbenskjold på altertavlen).

​

En barok altertavle, hvor alterbuerne bæres af 2 krigskarle. De 4 evangelister indgår i altertavlen.  Siddende: Mathæus (engel) og Johannes (ørn). Stående: Marcus (løve) og Lucas (okse).

• Øverste billede: Himmelfarten

• Midterste billede: Alterbilledet i midten har i en periode været taget ud (var for vovet!) og erstattet med at andet billede med Jesus på korset (findes nu bag alteret). Nuværende billede er det oprindelige, hvilket også ses af, at farverne passer med det øvrige. Megen symbolik i midterste billede. Opstandelsen

• Nederste billede: Den hellige nadver.   

 

• Kalk og disk er også en gave fra Oberst Hans Friis

• Kneblet alterdug, -måtte ikke dække for udskæringer. Lokal kunstner.

• Knæfaldet er med Jesus og de 12 apostle i smukt udført træskærerarbejde.

• Altertæppet er skænket af fru Johanne Louis-Hansen, Tustrup Hovedgård i 1977. Lavet af en norsk kunstner

• Aflukke (jernlåge) med messehagel (sidst restaureret i 1939) og indsamlingsbakke med klokke.

​

​

Prædikestol
Fra 1641, skænket af biskop Johan Barkersen (Ribe), sognepræst Jørgen Nielssen og kirkeværge Per Rasmussen Fisker, Gundestrupgård. 

De 4 evangelister pryder prædikestolen.

​

Placering: Oprindelig i NØ hjørne af koret indtil 1886, herefter i kirkeskibet NØ.  1964 flyttes prædikestolen til nuværende placering. 

​

Orgel
Oprindeligt orgel fra 1690
Nyt orgel 1888 og i 1964

Nyt orgel i 2009, skænket af Louis-Hansen Fonden. 19 stemmer og 1165 piber.

Døren og de 2 stolper er fra det gamle korgitter nedtaget i 1887.

Forværk og pulpitur er lavet af Peter Brandes. Stukfigurer efter ide af Peter Brandes forestiller Kong Saul, der græder og David med harpen og er udført af Michael Funder.

​

Korgitter/-dør
Granitkorbue nedtaget sidst i 1600’tallet og erstattes af en adskillelse af træ, -formentlig før restaureringen i 1686-97.
Træadskillelsen mellem kor og kirkerum nedtages i 1886, og dør med søjler bliver opsat som adgang under orglet!

 

Restaurering 1960-64

• Udgravning

• Flytning af prædikestol til nuværende placering, -ny sokkel

• Renovering af inventar (maling mv)​

• Nyt orgel

• Nyt gulv

Senere restaureringer / ændringer
•    Tæppe foran alteret, gave fra Louis-Hansen Fonden 1977
•    Ringning automatiseret (1980)                                     
•    Stuk renoveret i 2005, -der blev fundet rester efter kalkmalerier i hvælvingerne
•    Nyt orgel skænket af Louis-Hansen Fonden (2009)
•    Renovering af gravkapel og kister (2014)
•    Renovering af urværket (2014) 
•    El - Optræk urværk (2014)
•    Ur – elektrisk (2019)

 

Hørningplanken, -fundet i murværket i sydøstlige del af kirken i 1886. Indsendt til Nationalmuseet, som har registreret det med følgende tekst: 
Et særdeles mærkeligt stykke egetømmer til en træbygning fra den tidlige middelalder udskåren på den ene side, malet på den anden side. Det er 4½ ” tyk, 22” h, 35” l, men synes afsavet eller afhugget for den ene ende. Til den anden ende udløber stykket i en not med 3 bolthuller. I overkanten ses en 2½”br., 4” dyb fals i hvis sider er to bolthuller. 

 

Udgravning af kirken 1960-64
Efter fundet af Hørningplanken i 1886 havde man formodning om noget interessant under kirken, og der blev fundet:

• Stolpehuller/-rester af gammel trækirke med klokkestabel. Fundne malingrester svarer til maling på Hørningplanken.

• Spor efter gravhøj, 20 m i diameter

• Kammergrav, vikingekvinde begravet 

• 5 glasperler

• En lille kniv med sølvskaft

• 2 små hvæssestene (til synåle)

• Rester af en sølvindviklet dragt

• Spor af trææske og af et rundt kar

• Et simpelt uornamenteret kar

• Spor af en væltet træbøtte

• Et lille kvadratisk bord (1/4 er bevaret)

• Et fad af bronzeblik

 

 

Hørningplanken
Ved udgravningerne i 1960 fandt man træstumper med samme maling, som er fundet på Hørning-planken, hvilket viser, at Hørning-planken har været en del af en gamle trækirke. 

 

I 1980’erne fandtes de første spor af stor aktivitet fra periode sen jernalder og vikingetiden i området vest og nord for landsbyen Moeskær. Området er nu internationalt kendt som Stavnsager

 

Spor fra vikingetiden

• Maskesten Sjellebro

• Vej- og broanlæg Sjellebro

• Stavnsager 

• Havn, handelsplads, boplads, vej/bro:

• Omfang: 100 -150 ha (London samme tid ca. 60 ha)

• Langhuse og Grubehuse

• Bolværk (havn)

• Støberier og bådbyggeri

• Vejbyggeri / broer / brønde

• Hamlets Grav

 

Udgravninger og magnometermålinger og kontrolgravninger.
Bl.a. forskerhold fra Nottingham Universitet.

​

Fund, -mest værdifulde fund:

 

• 4 guldbrakteatre 

• 2,7 kilo sølvskat

• Mønt fra Karl s. Stores tid

• Runesten under køkkengulv (2022)

• Freja, gris, guldgubbe, forgyldt bronzebeslag, udsmykning sværd

​

Kong Amled
Historien om kong Amlet er fortalt af Saxo i ”Danmarks krønike” fra omkring år 1200 og i Shakespeare’s skuespil ”Hamlet” fra omkring år 1600. Saxo slutter sin fortælling således:
Sålunde omkom Amlet, som, hvis lykke havde været ham lige så huld, som, hvis naturen havde været gavmild mod ham, vilde være blevet guderne lig i strålende glans og ved sine herlige egenskaber have overgået Herkules i bedrifter. Hans grav vises i Jylland på en mark (”campus”), som bærer hans navn.

​

I en præsteberetning til Ole Worm fra 1623 lyder det: 
Udi Virring sogn findes hos en by ved navn Ammelhede en grav med tvende store sten, en på hver ende, som de gamle folk kalder Kongshøjen, og det formenes at kong Amlet der skulle ligge begravet, om hvilket mere i Saxone Grammatico.
Ikke lang fra Kongshøjen findes et sted, der kaldes Kongslund

​

​

​