
Hørning By
​Udviklingsplan
​
For en by som Hørning er det afgørende, at landsbyerne forbindes med et moderne liv og som et dynamisk område. Dette kræver, at der er gode historier at fortælle, da det ellers let bliver de negative historier, der fylder.
Vi tror på, at Hørning kan være med til at fortælle de gode historier om livet på landet i 2013. I Hørning har vi en tradition for at ville hinanden, og for at udvikle vores by i fællesskab.
Udviklingsplanen for Hørning er lavet af byens egne borgere, med hjælp fra Randers Kommune. Borgerforeningen har været primus motor i processen, og selve indholdet er lavet i en kort række af workshops i efteråret 2013. Ud over Hørning borgerforening, har HGF (Hørning Gymnastik Forening) og Hørninghus været aktive i arbejdet, ligesom en del indbyggere har deltaet i de 2 workshops.
Udviklingsplanen for Hørning er et middel til at sikre den fortsatte udvikling af byen og ikke mindst sikre, at dette sker på en måde, så alle byens borgere kan deltage i arbejdet.
I udviklingsplanen har vi defineret de projekter som byen gerne vil arbejde videre med i de kommende år. I processen med udviklingsplanen har vi ikke arbejdet ret meget med arrangementer og begivenheder. Det har vi ikke, fordi der allerede sker en masse i byen. Derimod har vi arbejdet meget med hvilke fysiske rammer, der er brug for, hvis byens sociale liv skal blive ved med at udvikle sig. Det har vi fordi vi mener, at der er brug for, at de fysiske rammer i byen bliver bedre, hvis byen også på lang sigt skal være en attraktiv bosætningsby, som kan noget andet end parcelhuskvarterne ved de større byer.
​
Projekterne i udviklingsplanen skal udvikles på en måde, så vi styrker byens sammenhold, og bevidstheden om byens identitet og historie.
Det er et gennemgående tema i udviklingsplanen, at projekterne skal være med til at styrke byens fysiske og sociale sundhed gennem bedre tilbud til alle om, at man kan bruge hele byen til ophold, samvær, leg og motion.
I 2011 lavede Randers Kommune en registrering af landsbyerne i Kommunen med følgende indledning:
​
Hørning kendes tilbage til 1407 som Hørninge, men der er ved udgravninger fundet betydeligt ældre tegn på bebyggelse på stedet.
Byen er en uregelmæssig vejforteby, hvor gårdene klynger sig omkring T-krydset hvor Langgade, Præstedalsvej og Lykkeskovvej mødes. Her har mange store gårde ligget i en krans om forten. Kirken ligger lige øst herfor.
​
Byudvikling
Hørning har siden år 1900 udviklet sig mod nordvest langs Langgade. Syd for vejen er byjord blevet udstykket til mindre villaparceller. Hørning har i dag nærmest fået form som en vifte. Et gammelt jorddige mod markjordene findes stadig og markerer byens klare afgrænsning.
​
Mod nord er der anlagt fem korte stikveje, bebygget med parcelhuse opført fra omkring 1970 til i dag. Disse parceller har tidligere kunnet følge med efterspørgslen på byggegrunde. Nu er udviklingen hoppet over på den anden side af vejen og har udstykket et større areal på hjørnet af Langgade/Gundestrupvej. Dette område i byens nordvestkant er allerede fuldt udbygget. Hørning er i 2010 opgjort til at huse 290 indbyggere