Hørning By

 

​​​Hørning

Erik Engvang

​​

Hørning er en landsby med stærke rødder til fortiden. Der kan spores aktivitet i og omkring Hørning helt tilbage til 3-4000 år f. kr., men spec. tilbage til vikingetiden er der mange spor.

​​

 

 

 

 

 

​

​

​

​

Den nyanlagte bypark på den gamle forsamlingshusgrund, har fra gammel tid været Hørnings cen­trum. Pladsen er byens gamle åbne landbyforte, hvor­fra byen breder sig ad Præstedalsvej mod øst og ad Langgade og Lykkeskovvej mod nord og syd.

 

Hørning by nævnes som ”Hørninge” for første gang i 1407 i de skriftlige kilder, men byens historie rækker helt tilbage til vikingetiden. Her indtager den smukke kvadrestenskirke fra ca. 1150 en helt central rolle.

 

Da kirken blev restaureret i 1887, fandt man i murfyl­den i korets sydside den såkaldte ”Hørning-planke” med karakteristisk bemalede udskæringer i ”Urne-stil” fra vikingetidens afslutning omkring år 1000.

 

I 1960 dokumenterede udgravninger i kirkens gulv, at planken stammede fra en tidligere, mindre og ned­brændt træbygget stavkirke. Trækirken blev omkring år 1060 rejst oven på en stor udjævnet og dengang ca. 100 år gammel gravhøj med en rig kvindegrav fra vikingetiden. Hørning-graven og kirken danner hermed et yderst vigtigt bindeled for forståelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom. Trækirken og den tilhørende klokkestabel kan ses rekonstrueret i fuld størrelse ved Moesgård Museum.

 

Talrige gravhøje og stengrave viser også tydeligt, at Hørning-området helt tilbage til jæger- og bonde­stenalderen, hvor Kolindsund stod tæt ind til byen, har været et attraktivt bosætningsområde.

 

I området mellem Moeskær og Hørning har udgravninger også påvist omfattende aktiviteter fra yngre jernalder til middelalder (ca. 400 - 1350). Et meget stort antal de­tektorfundne smykker fra ældre Germansk Jernalder til Vikingetid (ca. 500 - 1000 e. Kr.) indikerer også, at den ca. 150 ha. store bo- og handelsplads ved Stavn­sager, var beboet af rige og indflydelsesrige slægter.

 

Hørning og Vikingetiden!

Der har været stor aktivitet i Hørning og omegn i bl.a. vikingetiden, hvilket underbygges af fund fra denne tid. Her kan bl.a. nævnes:

• Hørningplanken, -fundet i murværket i Hørning Kirke i 1896

• Rester af en trækirke og kammergrav fundet under Hørning Kirke i 1960

• Maskesten og broanlæg fra vikingetiden fundet ved Sjellebro i 1953

• Vikinge bo- og handelsplads fundet ved Stavnsager (Moeskær), -første spor i 1983

​

Hørning i tiden op til 1800 - tallet

I tiden fra vikingetiden og frem til 1600’tallet er der ikke mange informationer om Hørning. Navnet Hiørningh er dog nævnt i 1477 i forbindelse med et kirkestævne i Hørning.

 

I 1686 – 1697 foretager Herremanden Oberst Hans Friis, Tustrup en betydelig renovering af Hørning Kirke. Renoveringen m.v. er velbeskrevet.

 

Hørning i nyere tid

Fra jordfællesskabet og stavnsbåndet ophævelse sidst i 1700’tallet og frem til i dag kender vi meget nøje byens udvikling, idet Rasmus Mariager i 1934 har udgivet et skrift, ”Hørning Sogns historie”, som ud fra kirkebøger og tinglysninger beskriver udviklingen i Hørning fra ca. 1785 og frem til 1930’erne.

 

Andelstiden.

Vikingetiden skabte byens placering, men det var i andelstiden 1880 - ca. 1960, hvor Hørning, som så mange andre landsbyer, blomstrede på baggrund af både selveje og fælleseje på andelsbasis.

​

Tiden efter krigen i 1864 blev en frugtbar tid, hvor mange nye ideer blomstrede og andelsbevægelsen blev skabt.

 

Andelsmejeriet ”Birkehøj” blev anlagt i 1888 og fungerede frem til 1967. Brugsforeningen med butik blev grundlagt i 1890 og lukkede først i 1998. I 1896 fulgte også grundlæggelsen af Hørning Vandværk, der blev slået sammen med Assentoft Vandværk i 2009. Allingåen blev i 1916-18 reguleret (rettet ud) øst for Lykkeskoven.

 

Disse aktiviteter skabte sammen med forskellige småhånd­værk et frodigt og foretagsomt bybillede med et stort sammenhold, som stadig eksisterer.

​

Hørnings første forsamlingshus fra 1889 lå ved ”trekanten” indtil det i 2008 med baggrund i en mas­siv frivillig arbejdsindsats fra byens borgere blev afløst af det nye og flotte idræts- og kulturhus ”Hørningshus” i byens nordvestlige udkant. Husets arki­tektur har tydelig rod i den gamle stavkirke.

​

Hørning Gymnastikforening (HGF) har også sin oprindelse i andelstidens gymnastik og skyttefor­eninger fra 1867.

​​